Ikke alle lys er skabt ens og oftest hænger kvalitet og pris sammen, når det kommer til de levende lys.
Der er ingen tvivl om, at levende lys skaber hygge, varme og stemning – noget mange af os forbinder med de lange aftener herhjemme, specielt i vinterhalvåret.
Men i medierne dukker der jævnligt artikler op, der peger på stearinlys som en kilde til dårlig indeklima eller sundhedsrisici, og som meget andet godt i livet, er der selvfølgelig noget om snakken, men det er også vigtigt at fremhæve hvad man selv kan gøre for at mindske risici.
Hos Blokhus Lys vil vi gerne give et mere nuanceret billede – for stearinlys behøver ikke at betyde usund luft. Det afhænger i høj grad af kvalitet, fremstilling og brug. Her er et lille udpluk om hvad der gør vores lys til de bedste på markedet, og om hvad du selv kan gøre for at minimere alle ulemper.
Høj kvalitet og dansk produktion med ekstra krav
Dansk fremstilling og høje standarder
Vores lys er dansk fremstillet – det betyder, at produktionen foregår under danske regler og kontrolforanstaltninger, som ofte er strengere end mange internationale standarder.
Lysene bliver sodtestet på fabrikken. Ikke bare for at opfylde gældende krav, men vi arbejder for at komme under dem – så lysene afgiver meget mindre sod end de maksimumgrænser, der kræves i EU.
Der findes danske og europæiske tests, som har vist, at stearinlys på markedet overholder de gældende grænseværdier for sod – men der er stor variation afhængig af materialer, væge og fremstillingsproces.
Hvad siger forskningen – både risici og muligheder
Det er korrekt, at stearinlys kan udlede sod og ultrafine partikler, især under ugunstige forhold. Her er nogle centrale observationer og, ikke mindst, hvordan man kan handle:
En laboratorieundersøgelse viste, at “stresset” afbrænding, eksempelvis ved træk og skiftende luftstrømme, øger emissionen af sod.
Andre danske undersøgelser peger på, at levende lys i nogle tilfælde kan være en af de største kilder til partikelforurening indendørs, særligt hvis mange lys brændes samtidig og/eller med dårlig ventilation.
På den anden side viser undersøgelser og tests, at når lys af god kvalitet anvendes korrekt. Så kan sod- og partikeludslip minimeres betydeligt. Der findes lysprodukter, der ved test overholder kravene godt – og nogle endda langt under de tilladte maksimumgrænser. De vigtigste punkter er:
- Rene råvarer
- Passende væge
- Uden træk
- Korrekt slukkemetode
– Aalborg Universitets forskningsportal
Blokhus Lys – højeste kvalitet på stearin markedet
Rene råmaterialer – vi bruger stearin af højeste standard og nøje afbalanceret væge, så flammen er stabil og brænder rent uden unødigt afgivelse af sod.
Sodtester over kravene – vi tester lysets sodproduktion under forhold der inkluderer mulige stressfaktorer f.eks træk og ved slukning, så vi ved hvordan lyset opfører sig – og ikke kun under ideelle testbetingelser.
Fokus på væge og design – vores lys er designet, så vægen brænder jævnt og med passende længde for at undgå overdreven flamme og derved unødvendig sod.
Information til kunderne – vi anbefaler brug af lyseslukker ved slukning i stedet for at puste ilden ud, som kan skabe stor sodsky. Vi giver også råd om vedligeholdelse af lyset så det brænder bedst muligt.
- Klip væge
- Undgå træk
- Korrekt placering
Vi anser levende lys som en naturlig del af vores traditioner og hverdag, men med respekt og anerkendelse af de sundhedsfaktorer som ofte fremhæves i forbindelse med stearin lys.
Lige som meget andet godt i livet, handler det om omtanke og balance, for selvfølgelig skal vi kunne nyde glæden ved levende lys
Med venlige hilsner fra alle os fra Blokhus Lys





