Beskrivelse fra Dansk Mjød
Dansk Mjød brygger på basis af gammel dansk opskrift. Fra den nordiske mytologi ved vi, at mjød er en drik for guder som blev drukket ved festlige lejligheder. Mjød er et naturprodukt, der brygges udelukkende på honning. Ganske få krydderier anvendes; det giver efter vores mening den bedste mjød. Jyde Mjøden er vores mest krydrede mjød. Vi har forenet mjødens sødme med en aromatisk og krydret bitter, skabt på 24 forskellige urter heriblandt birkeknopper, baldrian, pebermynte, have-Malurt, kalmusrod og blåbær. Dette er vores bud på en halvbitter.
Anvendelse
Halvbitter, der kan nydes både afkølet og ved stuetemperatur.
Indhold
Honning tilsat vand og Riga Balsam, hvilket øger alkoholprocenten fra 19% til 20,8%.